Ulve

Siden ulven er kommet tilbage til Danmark, hører den til her. Dyrelivet her er blevet én art rigere i en periode, hvor det største problem ellers er, at der forsvinder arter, enten i Danmark eller globalt set. Vi skal lære at sætte pris på ulven og dens tilstedeværelse i dansk natur.

Tilstedeværelsen af ulven er dog ikke problemløs. Og ulve har allerede forvoldt store tab i besætninger fortrinsvis af får. Derfor kræver det ekstra forholdsregler for at undgå, at det er min besætning, det går ud over næste gang. Desuden er det spørgsmålet om, hvordan balancen i den danske natur bliver, hvis alle får går bag ulvehegn.

For at undgå uoverstigelige problemer med ulven er det vigtigt, at ulven nok skal kunne være her; men at der samtidigt er en grænse for, hvor mange ulve naturen kan bære. Derfor går Frie Demokrater ind for en reguleret bestand af ulve. Vi skal simpelthen have et fagligt bud på, hvor mange ulve det vil være forsvarligt at have i Danmark. Og så skal der foregå en reguleret jagt, hvor dyr ud over det antal, der er vedtaget som det antal ulve, vi vil have, skal skydes.

For at sikre, at nedskydningen af de overskydende ulve foregår på forsvarlig vis, skal alle nedskydninger af ulve indberettes til Skov- og Naturstyrelsen. Det gælder også ulve, der er skudt ned, fordi de har været til fare. Ulve hører ikke hjemme i tætbebyggede områder. De er rovdyr, der naturligt holder sig væk fra at være i nærheden af mennesker.

Vi skal have en reguleret bestand af ulve i Danmark

Ulven må kun lave begrænset skade blandt landets husdyr

Spørgsmål & Svar

At have ulven i den danske natur er både en gave og en udfordring

Må alle skyde ulve?
Kan jeg få erstatning for mine døde husdyr?
Er ulven farlig?
Er der ulve i hele Danmark?
Frie Demokrater om ulve